88
— Landsbyskrædderen —
Tudserne sprang og Drengen hujede: "Mi Oll'fuss, æh, mi Ol'fuss," hvilket betyder Bedstefader.
Nogle Minutter efter sad "mi Oll'fuss" imellem en Flok gamle, yngre og unge Mennesker ude paa Skrænten ved Kæret. Alle havde de noget, "mi Oll'fuss" skulde hjælpe dem med. En vilde giftes, men manglede Bryllupsklæder, en anden havde Bryllupsklæder, men manglede Brud, en havde en Brandbyld, en havde Hold i Lænderne og en kunde ikke faa Vand i sin Brønd.
Kæmpen vidste Raad for alt.
Brandbylden snittede han i paa Stedet, og Holdet fik en Omgang Gnidning, der lignede en Dragt Prygl, undt af et godt Hjerte. Han med Bryllupsdragten fik taget Maal — og en Brud til den anden lovede Kæmpen at skaffe.
Mængden listede af, Klokken var otte, det var Sengetid. Kæmpen, Barnet og Skolelæreren sad alene paa Skrænten.
"Hudden gor'ed?" sagde Kæmpen.
Skolemesteren beklagede sig over sine seks egne Drenge og Konen, der kun rendte til Bønnemøder.
Den store Næve gravede dybt i Støvleskaftet og trak en Pakke op. Det var Papirspenge.
Han tog et Par Sedler ud, gav Skolemesteren dem til Drengene, og bad han besørge Resten til
