Side:Fattige i Aanden.djvu/89

Denne side er blevet korrekturlæst

Hytten laa oppe paa Bakken i gloende Solhede, med Bistader for og Bistader bag, omgivet af en Vold af Bistader. En gammel blindøjet Køter bevogtede hele Herligheden. Inde i Hytten sad tre gamle Mennesker, to af Hankøn og et af Hunkøn, paa det slidte Bord under Vinduet. Dette havde en Gang for et Par Snese Aar siden været til at aabne, men var nu vel rustet fast, og Ruderne, som aldrig blev pudsede, havde faaet allehaande mærkelige Farver, hvilket hindrede Solen i at brænde de gamle helt op.

Man skulde tro, Stemmebaandene ogsaa var rustet fast, saa stille var der i Hytten.

Skræddersaksen flaaede Vadmel, Persejernet hamrede Sømmene flade, og den grove Tviltraad rispede gennem Tøjet med Raslen som af Papir.

Men ikke et menneskeligt Muk hørtes der.

Hunkønnet var endnu mere arrig end Køteren udenfor Døren, og hendes Knokkelfingre borede sig ind i Knaphullerne med et sandt Raseri og