82
— Jomfru Grønhøj —
ment og Povls Billede til Nationalmuseumet i København eller maaske til Rosenborg Slot, dèr samler de jo paa gamle Møblementer, og mit er snart over tyve Aar gammelt. Det var saa rart at vide, at det Hele blev staaendes paa én Plet i mange Tusind Aar. Og paa de Museumer kommer jo en farlig Masse Folk, og saa ku' de da se, hvadfor køn Karl han er. Det var vel mest passele, de fik Benet i Tilgift, men jeg synes nu, det maa ligge ved mig i Kisten — paa det, at Vorherre straks ka' kende mig fra hinner Somiklen, der ligger paa Sognet. Og paa Gravstenen ska' tegnes i luende Guldforgylling et Hjerte og undernejen Agathe og Povl i Slyngninger — saa ku' jeg hvile trygt til Dommedag!"
Saapken: "De skal komme til at ligge Lig med Enkeslør og Kastormuffediser, saasandt jeg sørger over Edouard Romolus til min snarlige Død."
