76
— Jomfru Grønhøj —
Saapken: "Men Vuggen, kære, end Vuggen da?"
Grønhøj (rødmende): "Den købte jeg ogsaa, for man ku' jo aldrig vide, hvad Vilje Vorherre havde med En. Det var saa betryggeligt. Men forstaar sig, den var duget ind i et gammelt Lagen — saa ingen ku' ha ondt af den!"
Saapken (fortvivlet): "Edouard Romolus …"
Grønhøj: "Og Povl var jo emellertid kommen a' Skrædderlære og fik lært at sy Skotøj. Han kom om paa Herregaardene — for han var saa nylig og fidel af Væsen — baade paa Favelse og Langhøj, og han syede af Gimmerlam og Kid og Silkemorin med Hæle undernejen, ikke større end som en Flasketol. Saa var det …"
Saapken: "Hvad var … sig det, jeg kvæls af Spænden!"
Grønhøj: "Saa var det, han spillede det væk i Sjavs til Kusken."
Saapken: "Hva'?"
Grønhøj: "Benet! Og jeg, som to Gange kosted ny Polletur, for han sled jo. Der laa han uden Ben, og Greven sagde — det var paa Favelse — at han var fuld. Han havde nok nemlig spørt Komtessen, om ikke hun ku' vært saa villig og unde ham et bitte Kon Silketøffel til at tage paa Stompen, og det var egenlig, for at sige
