71
— Jomfru Grønhøj —
Grønhøj sagde: "Nej, man er jo ensom alle Dage!"
"Og nu ligger salig Per jo ved ham .. for jeg fik ham da begraven, men uden Præst … det luner altid i denne hersens Frostkuld, men jeg var ligegodt saa bange, at han skulde klemme ham. Edouard Romolus var jo saa spæd, og salig Per vejede sine Hunner og Halvfjers … Og der var heller ingen Ringning, men saa tog jeg Dørklokken af og ringede i hele to Timer over ham, og naar det er Jul, saa stikker jeg altider en bitte Julegran over paa Graven med et Flag og et Par brune Kager i Toppen. Han kunde d'anne gøre ved, at han ikke blev døbt! Jeg ser De forstaar mig (Grønhøj tudbrølede), Tak for det!"
Men da hun bad om Livshistorien, rødmede Grønhøj gennem Taarerne: "Det er saa flavt at tale om en sæl — men en anden Gang!"
Lempeligt drejede Saapken Samtalen hen i mere livlige Spor:
"Hvordan gaar det med de kære smaa Lopper, jeg mindes dem grant fra mine Jomfrudage?" spurgte hun.
Ok ja! De talte længe om det.
— — — —
Paa Vejen hjem bed og stak det i Grønhøjs Samvittighed. Det var, som havde hun en Møg-
