Side:Fattige i Aanden.djvu/74

Denne side er blevet korrekturlæst

70

— Jomfru Grønhøj —

Sneen. Min Dreng, min Dreng, hvi haver du forladt din sørgende Mor?" …

"Hvor gammel var han," fik Grønhøj frem.

"Fem Maaneder, det Englebarn, fem Maaneder!"

"Døden kommer til unge og gamle," huskede Grønhøj paa og spurgte: "Hvad hed han?"

"Hed — han blev ikke døbt. Han skulde lydt Navnet Edouard Romolus Iversen, men Per var obsernæsig paa det Punkt, og saa blev han ikke døbt!"

"Herrejesus, men hvad døde han af?"

"Ih, kæreste Grønhøj, han var jo dødfødt. Fatter De saa min ordløse Jammer?"

Grønhøj saa forbløffet hen til Træbenet, der laa paa Enkesengen.

"Sagde Per Iversens Enke ikke, at han blev fem Maaneder?"

"Ak jo, fem Maaneder, kuns fem og ikke ni, som andre Mødres Børn. De fire sidste naaede han ikke at opleve. Han kom for tidlig — det var lige akkurat, man kunde se, han var af Mandkøn. Men De aner ikke, som han var dejlig, og saa klog han saa ud, min lille Edouard Romolus. Kald De ham bare saadan. Nej, man kommer immer aldrig over den Slags Sorger!"