26
— Lidt Teosofilosofi —
og Skrotobak, saa ka' di begrywsomviss tygg' Bien og Knokler!"
Her indskyder jeg beskedent: "Jamen, sig mig, Niels Præst, hvordan kan da andre Orm uden Tænder spise Kød?"
"Ih — hudden ka' Jep Forlæng' æd Grovbrødd' — han haar ett Tænder, saavidt da a wed, mæ'minner hanses Mælk'tænder fornyle sku' wær growwen yd. Men nu sku' hun s'gu la' wer og klipp mæ av lig midt i. A will nemlig sej wos, a te wores Tanker og wores Sprow, boed ded fyensk' og ded tysk', og wores Sindelaw og Fornimmelser, saasom Kolik og Jægt og Huedwærk ded ka' Ormen da ett i al Ewihied æd, om de aalle er saa forhungert. Og ded findes helles ett i Jorden, for te saa kun'ed jo brøl Gewalt. Nejj — dier legger ded fordultes Ponkt. Præsteren er storarti, fordig te a di haar løer Latinen og Græsken ligsom Apentekeren og svenske Laws, nu will de bild wos ind, at de anner Ting ryger lig' lukt ind i Himmerises Rig'. Men sig mæ, hwa' haar Kolik og Jægt og Bowlammels' mæ Himmerig aa skaff? Og hwis Sprowet og Fornimmelseren kom i Himmerig og Jægten og Sygen i Helvede, hudden skuld' saa Pinen reterere sæ yden Sprow og Tungegaw'? Nejj' hun ka' wal begryw, ded er Øwl og Wrøwl av æ' Præjster,
