24
— Lidt Teosofilosofi —
Gaardens Piger kaldte dette fine Fornemmelser og sagde, han var "kaalhøgen", men det var saamænd kun, fordi han ikke plantede Lakøjer i deres Brandspande eller docerede Teosofi for dem.
Han var "et Korn" forelsket i mig, forsaavidt han da kunde blive forelsket, thi hans overlegne Livssyn tillod ham ellers ikke slige uanstændige Daarskaber. En af hans Udmærkelser overfor mig var, at han sagde hun til mig — til alle andre sagde han du.
Naar Niels Præst — som han kaldtes, fordi hans Far havde tjent paa en Gaard, hvor Husbonden var gift med en Præstedatter, hans rette Navn var ellers Ais (Anders) — naar han ikke havde travlt med Røgtergerningen, spaserede han om paa Markerne, undersøgte Stjerner, Grøftekanter og Kreaturer, eller han gik i Kirke, stillede sig lige inden for Døren og saa udfordrende haanligt paa den stammende Præst, vendte Søndagsskraaen og mumlede: "Den Kumpen kommer saa sann' aalle ud aa flyw!"
Disse gaadefulde Ord havde skaffet ham mange Fjender, men Niels Præst lod sig ikke røre af det, han sagde saalunde: "Nær vi jen Gaang kommer tilsammels paa Jupeter heller en aan' Stjerne-
