Side:Fattige i Aanden.djvu/19

Denne side er blevet korrekturlæst

15

— Kortspil —

Spillet den Aften havde ikke haft noget Resultat. Uvisheden, Angst for Straf, Fuldskaben og Kærligheden til Marja gjorde dem rent tossede. De slog hinanden for Panden, og da Slutteren kom, vilde de slaa ham med.

Det blev et længere Pængselsophold.

Samme Dag og samme Time kom Dirik og Tomasius ud.

Men hvor var Marja?

Ikke i en Knejpe, ikke i en Kælderhule var hun at finde. Øvrigheden vogtede de sig vel for at spørge.

Atter flyttede de op paa Petrowitsch's Loft. Han havde saamænd savnet dem, den gode Mand.

"En rig Mand er en udsat Mand," filosoferede han, "hvem Gud giver Mammon, giver han og Fjender. Om nogle Mordbrændere skjulte sig paa mit Loft! —"

Og han sov helt elendigt, lige til Vennerne igen flyttede ind. At Marja ikke flyttede med, kom ham vel tilpas.

"Kvindfolk er uordenlige med Salt og Lys. En Gnist er nok. Mens to Mennesker kysses, kan to hundrede Tønder Korn flamme op. Kvinder ere unøjsomme. Har de en Mand, vil de have to. Har de to, vil de have ti. — Blandt ti