158
— Ras Røgter —
været smaa Børn, der skulde til Chocoladegilde oppe hos Greven.
Kostalden kom til at lugte af Renlighed.
Han sled med Dyrene, som skulde de optræde i Cirkus. De hundrede Gange i Døgnet øvede han dem i at lægge sig paa Tælling. Den sædvanlige sidelænds Dratten om var langtfra god nok.
"Aa Herrejøs — aa Herrejøs bette Wiweke Koos, ett saadden, ett saadden, aalle hinner Posselankentøjer aa jen Gang ind under hinner Maw' — — saadden, ja ja da, saadden!"
Straks en Ko rejste sig i Baasen, var han der: "Naa bett' Fie Gyldenløw, ka hun saa kromm hinner Nejerdil, aa ka hun saa knæl lisse gelindikus som te hinner Slæjtning fræ Lollikkeland!" — — —
Sidst kom han til sin egen Renlighed. Det var jo fælt "sjenerli" at gaa til Pigerne om den Ting, og han havde da ogsaa Øvelsen ved at se, hvordan de andre skrubbede ham.
Han foretrak at gøre det alene og i dyb Ensomhed.
Da Natten faldt paa, vadede gamle Ras nøgen og barfodet gennem Sneen over Gaarden, pumpede Vandingstruget fuldt og steg op i det kolde Vand. Det var for mørkt til, at han kunde se
