Side:Fattige i Aanden.djvu/154

Denne side er blevet korrekturlæst

150

— Ras Røgter —

ku' han jo gyw mæ æ Klat Hjortenskind te Enden a mi Bøwser, faa te de holder bedder end som de Hverkenspjat, Kvindfolk wøwer sammel!"

Og Ras lagde sig paa Maven, tværsover en Malkestol, mens Pigen med Hyssing sømmede den gule Bag i de hjemmegjorte blaa Bukser. Til Gengæld malkede han to Omgange for hende — saa var den Villighed betalt.

Ikke for aldrig det skiftede han Tøj med det Gode, men kommanderede Husbond ham i ren Uldskjorte, maatte han lystre — bagefter gnubbede han sig dygtigt i Renden under Kohalerne.

Hans Næse var nu indrettet paa den Slags.

En Gang om Aaret, Aften før Høstgildet, lige naar Kokketøs og Bryggerpige var begyndt at bage Æbleskiver — de bagte hele Natten over — blev Ras kaldt for Husbond.

"Naa Ras, skal vi saa svinge os i Morgen?"

"Jowwel aa Tak, Husbond!"

"Min Kone vil gerne ta' en Sekstur med ham, men saa maa han jo være i Pudsen; forstaar han?"

"Jowwel aa Tak, Husbond!"

Gennem Køkken og Bryggers trak Husbond af med ham ud i Vadskestuen. Dèr stod tre Baljer parat, en med Pumpevand, en med Sæbevand og en med skoldende Sodalud.