11
— Kortspil —
Hendes trinde Modenhed opflammede begge Vennerne til glødende Elskov.
Det kom ved første Blik, de vidste ikke selv at forklare hvordan, og ingen anden kunde begribe det.
Hun valgte Dirik.
For Velanstændigheds Skyld maatte saa Tomasius flytte, men var begribeligvis meget ked af det.
Saa fik Marja en reddende Ide.
I den højre Ende af Loftet, hvor Kornet var fyldt i Sække, rejste hun en hel Barrikade. Bagved den skulde Tomasius ligge, ensom og dog i Selskab.
Midt paa Loftet foran Hejseværket og Lugen mødtes de tre Mennesker og drak og spillede.
Marja Surøje var dreven, hun kendte mere end tyve Kabaler, der alle gik op.
Men naar Kvasflasken var tømt, Kabalerne lagt og Vennerne havde faaet deres aftenlige Sjavs, og Parret Dirik og Marja trak sig tilbage til deres vestlige Loftsende, var det Tomasius, der blev surøjet af Misundelse.
Hvem véd, hvordan Tomasius egenlig bar sig ad med at vinde Marja —!
Kan hænde købte han for Kvas, hvad hans Skønhed ikke kunde fordre; eller kan hænde
