Side:Fattige i Aanden.djvu/131

Denne side er blevet korrekturlæst

127

— Kakkelovnsmanden —

Niels var i Forretninger, men kom nok snart. Hos "Grosser Peddersen" var han ellers til syv Kakkelovne og to Kaminer, men Grosser Peddersen var ogsaa en Mand paa over Tyvetusind.

— — — —

Omme i en Krog af den ret store Stue stod en mægtig Himmelseng med Gardiner for; nu og da lød en blid Snurren derfra som af en let forkølet Kat.

"Hvor bliver Drengen dog af?" sagde den gamle Morlil, saa nu gik der et Lys op for mig. Hun var "den anden Kælling", ikke hans Kone men hans Mor. Saadan saa hun ogsaa ud.

Jeg roste Hedebosyningen. "Ja Tak, men det er jo inte mig," svarede hun forlegen, næsten skamfuld, "nej, min Børnelærdom var ikke saa fuldkommen, men hinner Mor var osse Joremor paa Amaver og kom til bode Grever og Baroner, ligesom vores Niels nu gør."

Og jeg spurgte om hendes Alder. "Med Skam at melde, bliver jeg fire og halvfjers til Nytaar.*

"Og Jeppesen?"

"Ja helt saa gammel er han jo inte, han gaar i sit to og tredsindstyvende. Aar. Men han holder sig ogsaa ong og ny'lig — han kommer, siden vi nævner det, i varmt Bad hver evige Maanedsdag inde ved Trinitatis. Ikke for det, han var helst