120
— Gripomenus og Pimpenille —
Pimpenille fortæller med stor Vigtighed, at hendes Fader er død af den højfornemme latinske Sygdom: Delirium Tremens, som kun gæster rige og store Mennesker.
Dette bliver da indgravet paa den Ligsten, som Jomfru Pimpenille af datterlig Glæde over at være bleven Faderen kvit, ladet hensætte paa Graven. Men — da hun opdager, at alle Strømpeskafters Indhold er omsat i Næseblaaelse og kun Gaarden bliver hendes Arvelod, vredes hun saare, slæber Ligstenen hjem fra Graven og sælger den til Naboen, hvis Kone døde skikkeligt af "Drivis" (Difteritis er der nogle, som kalder den Sygdom). Og siden Konen fik den fine Dødsaarsag paa sin Grav, blev Manden ligesom mere stolt af hende end i levende Live, da han skældte hende ud for en Møghakke.
Naa, og Pimpenille selv tog Plads i Hovedstaden hos en Spekhøkerske. Men ofte, naar hun stoppede Farce i Pølseskindene eller rørte Frikadelledejg, stod de stride Taarer hende i Øjnene ved Tanken om Gripomenus, den eneste, der havde udmærket hende med Frierbrev. — Hun glemte hans Pukkel og andre Smaaskavanker og bad saa inderligt, at Vorherre endelig maatte sende ham tilbage i hendes brede Favn.
Bønnerne blev hørt.
