117
— Gripomenus og Pimpenille —
Men hun var opdraget i Orden og Sparsommelighed og dertil en lydig Datter.
Om Morgenen var hendes første Gang til Køkkenet, hvor hun udmaalte Rationerne paa en af Faderen angivet Maade. Det hed f. Eks.: "Til Flæsk tages tre Kantøfler til hver af Karlfolkene, to til Tøs og Dreng, men fire til Husbond og hans Datter".
Hun fulgte hele Dagen strengt de paabudte Sparsomhedsprincipper og drømte i lange, stille Nætter om de mange Hoseskafter, der, om Gud snart vilde forunde hende at blive Faderen kvit, maatte tilfalde hende.
Omme i Landsbyen boede Gripomenus, Skræder og Digter Gripomenus. Naar han tog en Taar af Flasken, stak en Skraa under Tungen, satte sig paa Bordet med en hullet Buksebag og en velformet Lap og lod Traad følge Naal, kom den lyriske Gejst op i ham.
Pimpenille var hans Muse, og hver Nat, naar han sukkende saa Maanens grinende Fjæs forsvinde bag Lavstes Ladeport, svor han, at "hvad som end" det skulde koste, Pimpenille og Pengene vilde han have.
Hun var ikke nogen jordisk Skønhed, men mod Gripomenus var hun dejlig. Hans puklede Ryg og de skæve Ben, som Vorherre giver alle
