8
— Kortspil —
Og jeg skal love for, han blev velsignet af Fattigfolk, for om der i Riga og andre Storbyer end er mange, der rynker paa Næsen ad Kattesteg, bliver der altid nogle, for hvem det, i Mangel af bedre, netop er en Herreret.
Dirik og Tomasius boede som sagt paa Kornloftet, et mægtigt hvælvet Kornloft med Mad for mange Tusind Munde. Et gammelt glemt Tærskelagen var det fælles Sengetøj, naar de da ikke valgte det lunere og lettere at krybe ind i det bløde, rene Korn.
For Resten var der meget lunt paa det Loft. Kornet maa ikke fryse, saa taber det i Vægt, og saa kan Ejeren ikke faa nok for det i kommende Dyrtid — Philip Petrowitsch spekulerede nemlig altid i kommende Dyrtid.
Men en god Mand var han, og det skulde være en sær Aften, om Dirik og Tomasius, naar de laa i Kornet og lod Kvasflasken gaa fra Mund til Mund, glemte at mindes deres gæstfri Vært.
De to Venner var i alle Maader glade for Tilværelsen.
Dirik stangede Papir og Cigarstumper om Dagen, og Tomasius rodede i Skarnbøtter i et vist Kvarter af Riga, hvor han nu var kendt.
Udbyttet var tilstrækkeligt til, at de kunde drikke sig en Rus i dejlig, krydret Kvas hver Aften.
