99
— Norden for Lov og Ret —
Astrid fik Kvalme som efter sin første Cigaret.
Ovre i Stuekrogen — Stuen var endda ikke fabelagtig stor, saadan omtrent som to Sporvogne — var en underlig Tingest, et Skab med Bomuldsgardiner for, vistnok. Gardinerne svansede op og ned sammen med Gulvet. Men i et roligt Nu saa Astrid til sin gruelige Befippelse et gulrynket Fjæs række sig frem mellem Gardinerne.
"Ka' a da itt ha Row aa krepir i Fred — I ku' helsen nok went med den Baslering te a æ' putt i æ Kiist!" —
Hun stak en truende Haand frem. — "Aa, hold Kæft, dit arrige Spektakkel," raabte Sønnen i Huset, "stik hende en paa Bimpelen!" Konen gik stilfærdig hen med en Snapseflaske, men den Gamle kylede den hen ad Gulvet, saa Skaar og Brændevin spredtes videnom.
"Den Havheks", mumlede En. — Der blev fejet sammen med Lime, og Dansen tog atter fat. Astrid sad i et Hjørne — — var Landet saadan! —
Lidt efter hylede det inde fra Alkoven: "A kwæls, a kwæls!" — "Hu kwæls, Mowr!" brølede det rundt om, og de styrtede til med Drikkevarer.
"Dæ'len ta' jer, I leed Øgelpander! — yh a kwæls, a kwæls!"