98
— Norden for Lov og Ret —
Denne Gang kom hun ikke først ind i Stalden — saa fint Traktemente kunde Husmandsenken ikke byde sine Gæster, — nej, man dumpede lige ind i Festsalen. Ved Bordet under Vinduet stod en nydelig Opdækning af Salt og Ferskt og Fedt, Brødet laa i Babelstaarne, og foran hver spisende var en Træbrik.
Paa den spiste man "hvadsomhelst" med Fingre og Tollekniv, men i Rødbedekummen stak en prægtig Slev. Lille Astrid var ynkelig mæt, men fik at vide, at landlig Høflighed fordrer evig Appetit, og hun maatte da strænge sig an.
Dansen gik saa let bagved hende. Hele Gulvet bølgede som et Dæk i Storm. Par efter Par med Piber i Munden valsede rundt paa Hosesokker og i Skjorteærmer, Mændene da, — for Kvinderne var tullet ind som Svøbelsesbørn med Sjaler og Skørter, saa de struttede lige meget foroven og forneden.
Den Harmonika manglede fire Toner, og naar de fire Toner kom, sagde det "Suk, Suk" i den, men det angav Takten saa godt. Da Astrid stod fra Bordet, blev hun grebet af en stribet Vest med broderet Bukserem og Tordenskjold paa Piben, mere oversaa hun ikke. Han sagde du, og sagde, at hun var Fa'n æde mæ en fin Postelinstøs, og andre af den Slags eksotiske Komplimenter.
