Side:Fattige i Aanden.djvu/100

Denne side er blevet korrekturlæst

96

— Norden for Lov og Ret —

med Vittigheder, der bed værre end Brændenælder, skønt hun ikke forstod dem.

Mørke var nok en fæl Ting, men hun vilde dog meget, meget hellere have gaaet de seks Mil lige op til Skagerak.

Fra Morgenstunden havde hun tumlet om med Tog og Færge og mere Tog, og saa denne sidste endeløse Kørsel. —

Først Klokken ni var de ved Vejs Ende.

Vildt og skræmmende brølede Havet, at her var min Tro Skagerak og Jammerbugten og Bulbjerg.

Den lille Pige blev flyttet over i en aaben Vogn med viltre Heste og sekstenaarig Kusk — hun begyndte at føle sine sytten Dameaar!

Karlsvognen stod solidt nok paa Himlen, og Klitterne var fornøjelige som Slædetur at jumpe igennem, og Havet, pyt, det løb da ikke vildere, end at man sagtens kunde vinde en Tagfat fra det.

Den lille Pige kom fra den aabne Vogn ind i en lækker, lunken Stald og derfra ind i et Køkken, hvor Lyngen stod i Stak fra Gulv til Tag, og Soden hang som frisk Tjære over Gruen, og Ænder og Høns kaglede omkring og sprættede Jord op. Hvermand kunde se og lugte Gaasen i Gryden og Æggebuddingen i Kobberformen — og Fjerdingen med Ansjoser.