454
kaster jeg ikke blot min Kappe om mig, men jeg kaster Natten som en Kappe over mig, og iler til Dig og lytter for at finde Dig, ikke efter Fodtrin, men efter Hjertebanken.
I disse Dage, hvor jeg ikke personlig, naar jeg vil, kan
være tilstede hos hende, har den Tanke foruroliget mig, om
det noget Øieblik skulde faldet hende ind at tænke paa Fremtiden.
Hidtil er det aldrig faldet hende ind, dertil har jeg for godt
vidst, æsthetisk at bedøve hende. Der kan ikke tænkes noget
mere Uerotisk end denne Passiar om Fremtiden, som da
væsentlig har sin Grund i, at man Intet har at udfylde den
nærværende Tid med. Naar jeg blot er tilstede, da frygter
jeg heller ikke for Sligt, jeg skal vel bringe hende til at glemme
baade Tid og Evighed. Forstaaer man ikke i den Grad at
sætte sig i Rapport til en Piges Sjæl, saa skal man aldrig
indlade sig paa at ville bedaare, thi saa vil det være umuligt
at undgaae de to Skjær, Spørgsmaal om Fremtid og
Katechisation over Troen. Det er derfor ganske i sin Orden, at
Grethe i Faust holder en saadan lille Examination over ham,
da Faust har brugt den Uforsigtighed at vende Ridderen ud,
og mod et saadant Angreb er en Pige altid bevæbnet.
Nu troer jeg, Alt er bragt i Orden til hendes Modtagelse;
hun skal ikke mangle Leilighed til at beundre min Hukommelse,
eller rettere, hun skal ikke faae Tid til at beundre den. Intet
er glemt, der kunde have nogen Betydning for hende, og
derimod er der Intet anbragt, der slet og ret kunde erindre om
mig, medens jeg dog overalt er usynlig tilstede. Virkningen
vil imidlertid for en stor Deel afhænge af, hvorledes hun
kommer til at see det første Gang. I den Henseende har min
Tjener modtaget de nøiagtigste Instruxer, og han er paa sin
Viis en fuldendt Virtuos. Han veed tilfældigt og skjødesløst
at henkaste en Bemærkning, naar han faaer Ordre dertil; han
