448
gifte Kones Kappe skulde imponere mere end den unge Piges ubedækkede Hoved. Derfor har Diana altid været mit Ideal. Denne rene Jomfruelighed, denne absolute Knibskhed har altid beskjæftiget mig meget. Men medens hun altid har occuperet min Opmærksomhed, har jeg tillige altid havt et ondt Øie til hende. Jeg antager nemlig, at hun egentlig slet ikke har fortjent alle de Lovpriisninger over hendes Jomfruelighed, som hun har indhøstet. Hun vidste nemlig, at hendes Spil i Livet ligger i hendes Jomfruelighed, derfor bevares den. Dertil kommer, at jeg i en philologisk Afkrog af Verden har hørt mumle om, at hun havde en Forestilling om de forfærdelige Fødselssmerter, hendes Moder havde gjennemgaaet. Dette har afskrækket hende og deri kan jeg ikke fortænke Diana; jeg siger nemlig med Euripides: jeg vil hellere tre Gange gaae i Krig end eengang føde Børn. I Diana kunde jeg nu egentlig ikke forelske mig, men jeg negter ikke, jeg gav meget for en Samtale med hende, for hvad jeg vilde kalde en retskaffens Conversation. Til alskens Gjækkeri maatte hun netop egne sig. Min gode Diana har aabenbart paa en eller anden Maade en Viden i sig, der gjør hende langt mindre naiv selv end Venus. Ikke brød jeg mig om at belure hende i Badet, ingenlunde, men jeg vilde belure hende ved mine Spørgsmaal. Hvis jeg listede mig til et Stævnemøde, hvor jeg frygtede for min Seir, da vilde jeg forberede mig og bevæbne mig, sætte alle Erotikens Aander i Bevægelse ved at samtale med hende. —
Det har ofte været Gjenstand for min Betragtning, hvilken
Situation, hvilket Øieblik der vel maatte ansees for det mest
forføreriske. Svaret herpaa beroer naturligviis paa, hvad man
attraaer og hvorledes man attraaer og hvorledes man er
udviklet. Jeg holder paa Bryllupsdagen, og især paa et bestemt
Øieblik. Naar hun da staaer smykket som Brud, og al hendes
Pragt dog blegner for hendes Skjønhed, og hun selv atter
blegner, naar Blodet standser, naar Barmen hviler, naar Blikket
famler, naar Foden vakler, naar Møen skjælver, naar Frugten
modnes; naar Himlen opløfter hende, naar Alvoren styrker
