406
slet ikke, blot denne Hilsen forlanger jeg, intet Mere, om hun selv vilde give det. Hendes Hilsen bringer mig i Stemning, og Stemningen ødsler jeg igjen paa Cordelia. — Og dog vedder jeg paa, at hun paa een eller anden Maade er sluppen os forbi. Det er ikke blot i Comedier, men ogsaa i Virkeligheden, vanskeligt at passe paa en ung Pige; man maa have et Øie paa hver Finger. Der var en Nymphe, Cardea, der gav sig af med at narre Mændene. Hun opholdt sig i Skovegne, lokkede sine Elskere ind i det tykkeste Krat og forsvandt. Janus vilde hun ogsaa narre, men han narrede hende; thi han havde Øine i Nakken.
Mine Breve forfeile ikke deres Hensigt. De udvikle hende
sjæleligt, om end ikke erotisk. Dertil kan heller ikke bruges
Breve, men Billetter. Jo mere det Erotiske kommer frem,
desto kortere blive de, men desto sikkrere gribe de det erotiske
Point. For dog ikke at gjøre hende sentimental eller blød, saa
stivner Ironien igjen Følelserne, men gjør hende tillige begjærlig
efter den Næring, der er hende kjærest. Billetterne, lade fjernt
og ubestemt det Høieste ane. I det Øieblik, da denne Anelse
begynder at dæmre i hendes Sjæl, bryder Forholdet. Under
min Modstand antager Anelsen Skikkelse i hendes Sjæl, som
om det var hendes egen Tanke, hendes eget Hjertets Drift.
Det er blot det, jeg vil.
- Min Cordelia!
Etsteds her i Byen boer en lille Familie, bestaaende af en Enke og tre Døttre. De tvende af dem gaae i Kongens Kjøkken for at lære at koge. Det var i Forsommeren, en Eftermiddag, Klokken var omtrent fem, Døren til Dagligstuen aabner sig sagte, et speidende Blik skuer omkring i Værelset. Der er Ingen; kun en ung Pige sidder ved Pianofortet. Døren bliver lukket paa Klem, saa man kan lytte ubemærket. Det er ingen Kunstnerinde, der spiller, saa var Døren bleven lukket heelt. Hun
