350
Naar jeg efter de Oplysninger, jeg nu har faaet, tænker tilbage paa det Indtryk, det første Møde gjorde paa mig, saa er min Forestilling om hende vel modificeret, men saavel til hendes som til min Fordeel. Det hører just ikke til Dagens Orden, at en ung Pige gaaer saaledes ganske alene, eller at en ung Pige saaledes synker ind i sig selv. Hun var prøvet efter min strenge Kritik: yndig. Men Ynde er et saare flygtigt Moment, der forsvinder som den Dag igaar, naar den er forbi. Jeg havde ikke forestillet mig hende i de Omgivelser, hvori hun lever, mindst saa ureflekteret fortrolig med Livets Storme.
Jeg gad dog vide, hvorledes det staaer sig med hendes
Følelser. Forelsket har hun vistnok aldrig været, dertil er
hendes Aand for frit flyvende, allermindst hører hun til disse
theoretisk erfarne Jomfruer, hvem det længe før Tiden er saa
geläufigt at tænke sig i en elsket Mands Arme. De Skikkelser
af Virkeligheden, der ere komne hende imøde, have just ikke
været istand til at bringe hende i Uklarhed om Forholdet
mellem Drøm og Virkelighed. Hendes Sjæl næres endnu af
Idealers guddommelige Ambrosia. Men det Ideal, der
foresvæver hende, er vel just ikke en Hyrdinde eller en Heltinde i
en Roman, en Elskerinde, men en Jeanne d'Arc eller noget
Saadant.
Spørgsmaalet bliver altid, om hendes Qvindelighed er
stærk nok til at lade den reflektere sig, eller om den blot vil
nydes som Skjønhed og Ynde; Spørgsmaalet er, om man tør
spænde Buen høiere. Det er allerede en stor Ting at finde
en reen umiddelbar Qvindelighed, men tør man vove
Changementet, saa har man det Interessante. I saa Fald bliver det
bedst at skaffe hende en slet og ret Frier paa Halsen. Det er
en Overtro, Folk have, at dette skulde skade en ung Pige. —
Ja er hun en meget fiin og zart Plante, der blot har eet
Glandspunkt i sit Liv: Ynde, saa er det jo altid det Bedste,
at hun aldrig har hørt Kjærlighed nævne, men er dette ikke
