83
ind i Hjertet. Men nu kommer den mærkeligste Omstændighed ved Mordet; hvad tror De, vi fandt over Liget af den myrdede?«
Det løb mig koldt ned ad Ryggen, og jeg havde en Forudfølelse af noget meget rædselsfuldt, endnu før Sherlock Holmes besvarede Spørgsmaalet.
»Ordet RACHE skrevet med Blod,« sagde han.
»Ja, netop,« sagde Lestrade med gysende Stemme, og i nogen Tid sad vi derefter alle tavse.
Der var noget paa een Gang saa methodisk og ubegribeligt over denne ubekendte Snigmorders Gerninger, at det yderligere forhøjede det gyselige ved Forbrydelserne, som kunde være uhyggelige nok i og for sig. Mine Nerver, der havde vist sig stærke nok under Slagenes Rædsler, rystedes alvorligt ved den blotte Tanke om, hvad der her var sket.
»Morderen er bleven set,« fortsatte Lestrade. »En Mælkedreng, der var paa Vejen hen til sit Mælkeudsalg, gik tilfældigvis ned ad Smøgen, der fører forbi Stalden, som hører til Hotellet. Han lagde da Mærke til, at en Stige, som ellers plejede at ligge langs Muren, var rejst op ad denne til et af Andensals-Vinduerne, der stod vidt aabent. Efter at være gaaet der forbi, saa han sig tilbage, og fik da Øje paa en Mand, der steg ned ad Stigen; men han gik saa rolig og aabenlyst ned, at Drengen mente, det maatte være en eller anden Haandværker, som havde Arbejde at udføre oppe ved Vinduet. Han lagde derfor ikke nøjere Mærke til ham, men tænkte kun, at det var usædvanlig tidligt, han var kommen paa Arbejde. Dog har han bevaret det Indtryk af Manden, at han var temmelig høj, havde et rødt Ansigt og var iført en lang brun Overfrakke. Han maa have opholdt sig oppe i Værelset en kort
