Side:En Studie i rødt.pdf/94

Denne side er blevet korrekturlæst

80

»Sekretæren, Mr. Josef Stangerson,« sagde Lestrade meget alvorlig og højtidelig, »blev myrdet i Hallidays Hotel Garni Kl. 6 i Morges.«



Syvende Kapitel.


Lys i Mørket.

Det Budskab, som Lestrade bragte os, kom saa pludselig og uventet, at vi alle tre bleve helt maalløse derved. Gregson sprang op af Stolen og væltede Resten af sin Whisky-Toddy, jeg stirrede i Tavshed paa Sherlock Holmes, hvis Læber vare fast sammenknebne, medens hans Bryn bleve trukne ned over Øjnene.

»Ogsaa Stangerson,« mumlede han; »nu — Knuden begynder at strammes.«

»Aah, den har saamænd været stram nok i Forvejen,« brummede Lestrade og lod sig falde ned i en Stol. »Det lader ellers til, at jeg uforvarende er dumpet midt ind i et Krigsraad.«

»Ja — mener De — er De nu ogsaa helt vis paa, at det forholder sig, som De der siger?« stammede Gregson.

»Jeg kommer lige fra den myrdedes Værelse,« sagde Lestrade; »jeg var den første, der opdagede, hvad der var sket.«

»Gregson har lige siddet og udviklet os sit Syn paa Sagen,« bemærkede Holmes, »har De nu