11
menterer en hel Del med Gift.« Han holdt Haanden frem, idet han talte, og jeg saa, at den var helt oversaaet med smaa Plastre og farvet af stærke Syrer.
»Det er for Resten i Forretningsanliggender, vi komme,« sagde Stamford, idet han satte sig ned paa en høj, trebenet Stol og stødte en anden lignende hen imod mig med Foden. »Min Ven her ønsker at leje nogle Værelser, og da De i Formiddags beklagede Dem over, at De ikke kunde faa nogen til at være halvt med Dem om en Lejlighed, saa mener jeg, at jeg nu har gjort Dem begge to en Tjeneste ved at føre Dem sammen.«
Det lod til, at Sherlock Holmes blev overmaade glad ved Tanken om at komme til at bo sammen med mig. »Jeg har netop Kig paa nogle Værelser i Baker Street,« sagde han, »som vil passe udmærket for os. Jeg haaber ikke, at De lader Dem genere af stærk Tobak?«
»Nej, jeg ryger altid selv af de stærkeste Sorter,« svarede jeg.
»Det er udmærket. I Almindelighed har jeg en hel Del Kemikalier hjemme hos mig, og eksperimenterer af og til — har De noget mod det?«
»Ikke det fjerneste.«
»Lad mig se — hvilke andre Fejl og fæle Vaner har jeg nu — jeg kan være meget uselskabelig og tavs, der kan gaa hele Dage, hvor jeg ikke aabner min Mund; men derfor maa De ikke tro, at jeg er gnaven eller vred, lad mig blot skøtte mig selv, saa kommer alt igen i den gamle Gænge. — Hvad har De saa at bekende, saadanne Fyre som vi, der agte at slaa os sammen for længere Tid, maa helst kende hinandens Uvaner, før vi begynder Samlivet.«
Jeg lo lidt ad dette Krydsforhør. »Jeg har
