6
viser sig, at De ikke kan komme ud af det med ham,« sagde han. »Mit Kendskab til ham er meget overfladisk og skriver sig kun fra vore Sammentræf i Laboratoriet. Det var Dem selv, der foreslog dette Arrangement, og jeg vil være fri for alt Ansvar.«
»Ja, kan vi ikke komme ud af det med hinanden, saa er det jo meget let at blive skilt ad igen, det er da heldigvis ikke noget Giftermaal, det drejer sig om,« svarede jeg. »Det forekommer mig for Resten, Stamford,« tilføjede jeg og saa stift paa min Ledsager, »at De maa have en eller anden Grund til at trække Dem tilbage fra denne Sag, De er saa ivrig til at vadske Deres Hænder. Er denne Fyrs Karakter da saa mistænkelig, eller hvad er der i Vejen? Er der noget, maa De helst sige mig det nu.«
»Naa — det er ikke let at udtrykke det uforklarlige,« svarede han smilende. »Holmes er lidt for videnskabelig efter min Smag — det grænser nær op til koldblodig Hensynsløshed. Jeg kunde f. Eks. godt tænke mig ham give en Ven en lille Dosis af det sidst opdagede vegetabilske Giftstof — slet ikke af Ondskab, forstaar De, men blot af ren videnskabelig Nysgerrighed for at faa nøjagtig Rede paa Stoffets Virkning. Men — for at yde ham fuld Retfærdighed — jeg tror, at han vilde være lige saa parat til at tage det selv, for saaledes er han nu — han tænker ikke paa andet end paa at tilfredsstille sin Tørst efter bestemt, nøjagtig Kundskab.«
»Nu — deri er der da ikke noget ondt.«
»Ja — jeg ved dog ikke, hvad jeg skal sige til det, naar det drives til saadanne Yderligheder, som her. Naar det gaar saa vidt, at han prygler
