180
»Ja, aldeles udmærket, det maa man lade ham,« sagde Sherlock Holmes.
»Nu, mine Herrer,« bemærkede Inspektøren noget højtideligt, »nu maa vi iagttage Lovens foreskrevne Regler. Fangen, der altsaa for os har tilstaaet at være skyldig i to Mord, maa føres til sin Celle; paa Torsdag vil han saa blive bragt i offentligt Forhør, og til dette ville De blive tilsagte som Vidner.« Han ringede paa Klokken, medens han talte, og Jefferson Hope blev ført ud af et Par Betjente, medens min Ven og jeg forlod Stationen og tog en Cab til Baker Street.
Syvende Kapitel.
Slutning.
Vi havde alle faaet skriftlig Tilsigelse om at møde til Forhør om Torsdagen, men da Torsdagen kom blev der ingen Brug for vore Vidnesbyrd. En højere Dommer havde taget Sagen i sin Haand, og den stakkels Jefferson Hope var bleven stævnet for den Domstol, der aldrig tager fejl, og over for hvilken alle kunne være forvissede om at nyde fuld Retfærdighed.
Allerede Natten efter, at han var bleven fængslet, brød Pulsaaresvulsten op, og da man om Morgenen
