178
Men hvis han har troet, at han kunde slippe for mig ved at holde sig inden Døre, saa tog han fejl. Jeg fik snart regnet ud, hvor hans Sovekammervindue var, og den næste Morgen tidlig benyttede jeg mig af en lang Stige, som laa i Smøgen bag ved Hotellet, til at komme op til ham udvendig fra lige i Dagningen. Jeg vækkede ham og sagde til ham, at nu var Timen endelig kommen, da han skulde svare for det Menneskeliv, han havde taget for saa lang Tid siden. Jeg beskrev Drebbers Død for ham og gav ligeledes ham Valget mellem de to Piller.
Men i Stedet for at benytte sig af den Lejlighed, jeg saaledes tilbød ham, til at redde Livet, sprang han ud af Sengen og fløj ind paa mig. I Nødværge gennemborede jeg ham da med min Kniv. Men han vilde sikkert ikke have været bedre faren, om han havde taget en af Pillerne; thi Forsynet vilde aldrig havde tilladt, at hans Haand, der var plettet med uskyldigt Blod, havde taget andet end Giften.
Jeg har nu ikke meget mere at sige, og det er godt; thi jeg mærker, at det snart er forbi med mig. Jeg havde i Sinde at blive ved med at køre en Tid endnu, for at jeg kunde tjene Penge nok til at rejse tilbage til Amerika, nu havde jeg jo Tid til at passe min Forretning. Men i Dag, da jeg stod nede i Vognmandsgaarden, kom der en laset Knægt og spurgte, om der ikke var en Kusk ved Navn Jefferson Hope, og om han saa ikke vilde komme med sin Cab og køre til Stationen for en Herre, der boede i Baker Street Nr. 22 B.
Jeg kørte da derhen uden at ane Uraad og det næste, jeg blev klar over, var, at denne unge Mand
