159
blev graat; men endnu drog han fra Sted til Sted som en menneskelig Blodhund, og uden at tænke paa andet end det ene, hvortil han havde helliget hele sit Liv.
Til sidst lønnedes da ogsaa hans Udholdenhed. Han fik rigtignok kun et Glimt at se af et Ansigt i et Vindue, men dette ene Glimt var nok til at sige ham, at Cleveland i Ohio var Opholdsstedet for de to Mænd, han var paa Jagt efter. Han gik hjem til sit elendige Logis og ordnede sin Hævnplan i alle dens Enkeltheder.
Imidlertid traf det sig saa, at Drebber fra Vinduet ogsaa havde set den forbidrivende Skikkelse, havde genkendt sin Fjende og læst Hævntørsten i hans Øjne. Ledsaget af Stangerson, der var fulgt med ham og gik for at være hans Sekretær, ilede han til Politimesteren i Cleveland og forklarede, at deres Liv blev efterstræbt af en gammel, hadefuld Rival. Han ledsagede denne Forklaring med en god Ducør, og paa den Maade fik han virkelig Politimesteren til samme Aften at lade Jefferson Hope sætte i Varetægtsarrest. Da den stakkels forurettede ikke kunde stille den forlangte Kaution, maatte han blive i Fængslet i flere Uger, og da han til sidst slap ud, og derefter straks søgte til Drebbers Hus, blev han der modtaget med den Efterretning, at dets tidligere Lejer og hans Sekretær vare rejste til Europa.
Atter var han bleven berøvet sin Hævn, og atter sporede hans rasende Had ham til at fortsætte Forfølgelsen. Imidlertid var hans lille Kapital nu svunden saaledes ind, at den ikke var tilstrækkelig til Rejseudgifterne, og derfor maatte han til at tage fat for Alvor for at tjene nogle flere Penge. Da
