127
Mand; jeg havde min Datter, der kunde overtage en Husmoders Gerning.«
»Det er netop om denne Datter, jeg ønsker at tale med Dig,« sagde Mormonernes Profet og Overherre. »Hun er vokset op og er bleven Utahs Blomst; derfor har hun fundet Naade for mange af deres Øjne, der høre til vor Menigheds ypperste.«
John Ferrier vaandede sig indvendig.
»Jeg hører Historier om hende, som jeg nødig vil tro — Historier om, at hun har bunden sig til en Hedning; men det maa sikkerlig kun være onde Tungers Sladder. Hvorledes lyder det trettende Bud i den hellige Joseph Smiths Lovbog: »Lad enhver Jomfru af den sande Tro ægte en af de Udvalgte; thi ægter hun en Hedning, da begaar hun en Synd, der aldrig kan tilgives.« Men naar det lyder saaledes i vor Lov, da er det jo umuligt, at Du, der bekender Dig til den hellige Tro, kan tillade din Datter at overtræde den.«
John Ferrier gav intet Svar; men han stod og pillede nervøst ved sin Ridepisk.
»Paa dette ene Punkt skal hele din Tro prøves — saaledes er det blevet besluttet i de fires helliges Raad. Pigen er ung, og vi ville ikke have hende til at ægte graa Haar, ej heller ville vi formene hende at gøre sit Valg. Vi Ældste besidde mangen ung Hind, men vi maa ogsaa sørge for vore Børn. Stangerson har en Søn, og Drebber har en Søn, og baade denne og hin vil med stor Glæde byde din Datter velkommen til deres Hus. Lad hende vælge imellem dem; de ere unge og rige og af den rette Tro. — Hvad siger Du nu hertil?«
Ferrier sad tavs en Stund med rynkede Bryn.
»I vil vel forunde os lidt Betænkningstid,« sagde
