Side:Efterladte Skrifter af Poul M Møller 1-3.djvu/558

Denne side er blevet korrekturlæst

Herredød tage Dem. Det er jo en meget simpel Ting, som det ikke er værd at snakke saa meget om.

Caroline. Min Fader! De alene veed Grunden til mit Afslag, og De alene tør vide den; men tillader De, at jeg endnu engang i Eenrum siger Dem mine Tanker.

Stork. Jo, med Fornøielse! naar Du vil fatte Dig kort. (De gaar.)

Syvende Scene.

Klinger og Magisteren.

Magisteren. Jeg kan fuldkommen sætte mig i Dit Sted, min Ven, og jeg vil ikke overvælde Dig med de gamle vel bekjendte Trøstegrunde, for Exempel: om hundred Aar er Alting glemt, og saa videre. Du indseer da vel klart, at Du maa reent opgive Tanken om den Forbindelse?

Klinger. Opgive den! Nei, dertil er jeg altfor vis paa, at Pigen elsker mig.

Magisteren (smilende). Det maa Du forlade mig, at jeg ikke troer. Det er et af de faa Tilfælde, hvori hun fortjener mere Tiltro end Du. Du veed ikke, hvor let unge Piger forandre deres Tanker. Næsten enhver Pige paa 17 Aar kan bringes til at ophæve en Forlovelse, naar hendes Fader lover hende en Silkepels, og Elskeren bringer hende lige saa let til at slutte den igjen, naar han lover hende to. Hvad Vished har Du vel om, at hun elsker Dig?

Klinger. Hvad hjelper det, jeg fortæller Sligt til Dig. Selv om Du hører, hun har sagt det, kan Du jo sige, hun har løiet.

Magisteren. Det var hun ogsaa nok i Stand til. Nu kan jeg uden Skrupler tage Bladet fra Munden og fortælle Dig, at der i Grunden slet ikke er noget ved Pigen. Du veed, jeg har baaret hende paa Hænderne, som om hun var mit eget