Side:Efterladte Skrifter af Poul M Møller 1-3.djvu/556

Denne side er blevet korrekturlæst

Magisteren. Ja vist. Siden han med Eet er bleven saa riig, vil han have sit Huus indrettet paa en mere glimrende Fod.

Klinger. Hvad siger Du, Smith, er han bleven riig lige med Eet?

Magisteren. Ih, Mand! har Du ikke hørt det? det er jo hele Byen over. Han har arvet 100,000 Species i Rio Janeiro.

Klinger. Hvad for Noget? har Din Vært, Kjøbmand Stork, arvet 100,000 Species.

Magisteren. Ja vist. Det er saa Gu' som jeg siger. Her ligger Morgenbladet for i Dag; der kan Du selv læse det, om Du ikke vil troe mig.

Klinger (tager Bladet og læser) Undertegnede, hvem en Arv af 100,000 Species nylig er tilfaldet i Rio Janeiro, ønsker sig imod gode Renter 1000 Daler tillaans, indtil Skibsfarten mellem Europa og America aabnes igjen.“ — Hurra! saa er jeg den lykkeligste Ungersvend i Norges Land. Saa har min Fader Intet imod, at jeg gifter mig med Caroline; thi saa har Stork i det Mindste ligesaa stor Formue som han selv. Farvel Magister! Jeg maa strax have Stork og hans Datter i Tale.

Magisteren. Nei lad os heller kalde dem herind; saa beholder jeg Dig hos mig. (Han aabner en Mellemdør og siger:) Herr Stork og Jomfru Stork, ville De være saa snilde at trine herind?

Sjette Scene.

Stork. Jfr. Stork. De forrige.

Klinger (griber Stork i Haanden). Herr Stork! De veed sikkert, at jeg alt længe har holdt meget af deres Datter. De veed formodentlig ogsaa, hvad der hidtil har tvunget mig til at tie dermed. Nu tør jeg spørge Dem, om De vil give mig hende til evig Arv og Eie.