248
Optegnelser paa Reisen til China.
med os, uden vi vilde ride (bataviansk Ladhed og Mathed). Mindet var reist for en Lord — —, død 1788, som pristes for sin facundia in senatu magnæ Britanniæ og sin Tapperhed i Krigen, skjøndt kun 29 Aar gammel. Det var opsat 1815 (?). Synderlige Billeder vare blandede med hinanden, Kanoner, Ladestokke og Kradsere blandt Hjelme, Landser og Ridderrustninger. Støtten lignede Frihedsstøtten og stod paa en Høi, omkrandset af Træer. Commandanten advarede os paa Veien fra at nærme os med nogen Chaluppe til de to Herkulessøiler, da Sørøvere lurede rundtomkring og havde Aaret tilforn ihjelslaget en engelsk Officeer tilligemed nogle Matroser, som i en Baad vilde omseile de skjønne Øer. Selv havde han ogsaa maattet friste en og anden Dyst med disse fornuftige Rovdyr. De slaae ubevæbnede Sømand med frygtelig tunge Slagsværd og skyde med Geværer og Krudt, som Engellænderne hemmelig smugle til dem. Vi gik forbi en Hytte, hvori de Vilde holdt et Gilde og dandsede efter Lyden af Træklokker af Bambusrør og Trommer. Børnene holdt meget af Commandanten. Naar han truede med Fingeren ad de smaae Rollinger, kom de og bukkede, og Forældrene loe. En Moder laae med en Abekat af Størrelse som en Rotte bundet til sin store Taa, og en rund Glut med Sølvringe om Armene laae og reves med denne lodne Legekammerat. Sølv og Guld vare de nøgne Vilde tidt prydede med. Fruentimmerne flygtede altid med Skrig, naar de saae Europæere komme, enten der nu var af et Slags vildt Coketterie, eller fordi Matroserne, encouragerede ved Venus diu intermissa plagede dem med altfor paatrængende Kjærtegn. Paa et Træ stod et Bræt, hvori blev fortalt, at en engelsk Matros døde sydvest for dette Træ, slap sit Anker og gik til Himmels[1]. Vi drak Thee hos nogle Told-
- ↑ Denne Gravskrift har moret Poul Møller, og den findes blandt hans under Reisen henlastede Strøtanker saaledes versificeret af ham:
