Side:Efterladte Skrifter af Poul M Møller 1-3.djvu/521

Denne side er blevet korrekturlæst

237

Optegnelser paa Reisen til China.

meget brave Folk. — Forvalter Øst tilbød mig et Værelse i sit Huus under mit Ophold her i Byen, og jeg tog med Fornøielse mod Tilbudet.

Capstadens Indvaanere vise en Gjæstfrihed mod Fremmede, som overgaaer al Beskrivelse. Det er neppe muligt at finde noget Samfund i Virkeligheden, hvis Tilstand kommer Sagnet om en Guldalder nærmere. Man skulde næsten troe, at Doctor Johnson havde havt Cap for Øie, da han beskrev den lykkelige Dal, hvor de habyssiniske Prindser levede. Capstadens Indvaanere føre her ligeledes et"fuldkommen idyllisk Liv mellem Ranker og Figentræer, omgivne af Fjelde og afsondrede fra den gandske Verden. Den eneste Afvexling i deres Liv er Besøgene af de fremmede Kjøbmænd, som bringe dem Fortællinger om Rædsler og Jammer i andre Verdensdele. Denne sorgfrie og sikkre Levemaade giver Indvaanerne en saa fredelig Sindsforfatning, at man næsten kunde betragte dem som voxne Børn, dersom de ikke havde saa god Forstand paa Penge. Et Beviis paa, hvilken almindelig Velstand her findes, er at den hollandsk-lutherske Menighed, som jeg især omgikkes med, havde en riig Fattigkasse uden et eneste Almisselem. Dog have Engellænderne begyndt at raade Bod paa denne Mangel. Allerede under vort Ophold blev dem tilsendt en Ladning af 5 à 6000 halvnøgne Stoddere. De vare rigtignok bestemte til en Colonie i Algoa-Bayen; men endeel af dem blive nok nødsagede til at søge om Naadebrød i Capstaden. Den omtalte lutherske Menighed anvender ellers store Omkostninger paa deres Kirke. Der havde nyligen været et Schisma imellem dem, da Nogle vilde, man skulde bygge et Taarn, og Andre paastode, det var for hovmodigt. Taarnets Forfægtere seirede; men da dette var fuldbragt, befandtes, at det havde den Hovedfeil, at det ikke kunde staae opret. Man maatte da foretage betydelige Forandringer derved, hvilket foraarsagede, at Byggesummen løb saaledes over Forventning i Veiret, at Kirkens Penge ei vilde slaae