228
Optegnelser paa Reisen til China.
Brug af dem. Aldrig saasnart havde jeg sat Foden paa øverste Deel, for der kom en Slingring, som kastede mig fra Bagbord til Styrbord og fra Styrbord til Bagbord, saaat jeg maatte gribe fat i hvad jeg kunde, for ei at blive knust eller kastet overbord. Skibet satte imellem Forenden saa dybt, at Vandet spølede over Kabyssen. Til begge Sider gyngede det ogsaa, saa at Bølgerne sloge hen over Dækket. Selv Matroserne grebe hinanden i Armene, for ei at slynges hen ad Dækket, valtsede med hinanden rundt et langt Stykke og faldt undertiden 4 à 5 i Tallet over hinanden ligesom en Række opstillede Kortblade. Hertil kom en saadan Hvirvel af Hagl og Regn, at man neppe kunde see de drivvaade Matroser, der krøbe til Veirs. Jeg følte snart den frygteligste Qvalme og kastede mig, gjennemblødt som jeg var, over en Kasse paa andet Dæk. Her begyndte snart Virkningerne af en lignende Tilstand hos Andre at yttre sig saa haandgribeligen omkring mig, at selv gamle Styrmænd og heelbefarne Matroser kom ravende ned til os og ved Siden af Opløpere og Drenge rundt omkring Pumpesoten liberede til Adrastea fra Hjertens Grund de Ceres's Gaver, de den forrige Aften havde modtaget[1]. Tummelen var frygtelig. Den lydelige Bragen af de arbeidende Skodder blandede sig med Studenes Brølen, Svinenes Grynten og Faarenes Brægen. Smaakreaturene qvækkede høit i deres Bure, Bølgerne tudede, og vores raske Capitain stod selv midt paa Dækket og commanderede lydt i sin Raaber. Dette virkede paa Mandskabet. Sølvpiberne hvislede, Matroserne halede rask i deres Toug under det vante Skrig:
Hiv op, Hiv op, Anne, Susanne, Mary, Mariane; Timian og
- ↑ Matroserne, som holdt sig paa Benene, gjækkede meget de søsyge Drenge; de fik dem til at tage et Stykke fedt Flesk i Munden og holde fast paa det med Hænderne, ved den Forsikkring, at de ei kom til at kaste op, saalænge de havde det indenfor Tænderne. Forf. Anm.
