Side:Efterladte Skrifter af Poul M Møller 1-3.djvu/511

Denne side er blevet korrekturlæst

227

Optegnelser paa Reisen til China.

Klokken 11. — Den næste Morgen Kl. 8 naaede vi ogsaa gandske rigtigt — Helsingør. Skibsraadet var nemlig om Aftenen bleven holdt, da Vinden havde vendt sig, og til vor store Bedrøvelse fandt man, at vi vare udsatte for at støde paa de Grunde, som kaldes Tidslerne, dersom vi krydsede fort. — Læst en Elegie i Tibull.

Den 3die November. Om Morgenen vaagnede jeg, da Skibet var nær ved Kullen. Jeg vaagnede ved den Omstændighed, at Skibet krængede, saa at jeg stod paa Hovedet i min Køie, og strax steeg jeg op paa Dækket og spyede. Hele Dagen var jeg, som Sømændene kalde det, noget vammelladen og læste Intet. Bentley[1] gjorde mig opmærksom paa, at Præster gjerne havde den Syge.

Den 4de November kom jeg mig af min Søsyge, men bestilte dog ingen Ting. — Assistenten deelte Uldent ud til Folket, og Qvarteermesteren maatte det med en Alen. Han maatte meget nøiagtigt og satte sin Negl, hvor Stykket skulde skjæres af. Herover sagde en af Matroserne til ham: „Han maaler noget knapt. Qvarteermester. Jeg troer, han faaer sine Negle skaaret med det Samme.“

Den 5te November læste jeg 3 Elegier i Tibull. Vi lettede Anker om Morgenen tidlig og føre hele Dagen og den næste Nat rask afsted; men da jeg vaagnede den 6te Novbr., forekom det mig at gaae altfor rask; thi Alt, hvad ikke var surret fast i min Kahyt, dandsede rundt omkring hos mig. Mine Bøger haglede ned over mig, og jeg selv blev kastet saaledes om i min Køie, at jeg befrygtede at qvæles. Jeg sprang i en Hast i Klæderne og ud paa andet Dæk. Her spadserede Kufferter og Kasser, Bjælker og laartykke Toug rask imellem hinanden, saa at man

maatte bruge sine Been dygtigt, naar man ønskede at have oftere

  1. Handelsassistent paa Skibet.