Side:Efterladte Skrifter af Poul M Møller 1-3.djvu/487

næsten i ethvert Huus. Jeg iler forbi Gjertruds Kistelaag, ovenpaa hvilket læses i en Guirlande af Roser og Lilier G. P. D., og paa hvis indre concave Side er klinet Admiral Nelson og Slaget den 2den April. — Jeg iler over Malerierne paa Sengeskuddene. Disses Forfatter har ladet sig henrive af en vild Phantasies regelløse Spil. Jeg finder det en alt for bizar Idee, at Adam og Eva æde af et Træ, der bærer baade Æbler, Pærer og Blommer paa eengang. — Jeg haster til det meest geniale Kunstproduct, jeg har kunnet antræffe inden Lægdsgaardens Grændser. Det ville vi i Særdeleshed gjøre til Gjenstand for vore æsthetiske Reflexioner. Den større Omhu, hvormed dette Værk conserveres, tilkjendegiver allerede, at Forfatteren føler dets sjeldne Værd. Stykkets fire Hjørner ere naglede med Nellikesøm til Væggen, og, for at ei Metallet i oxyderet Tilstand skal angribe Papiret, er der mellem Sømhovederne og dette anbragt smaae Lapper rødt, uldent Tøi. Neden under angives Stykkets historiske Tendents med de Ord: „Gjertrud rider til Marked.” Af den skalkagtige Aand, som gaaer igjennem det Hele, sluttede jeg strax, at Rasmus var Kunstneren. Det satte mig i ikke liden Forundring, at Lægdsmanden, med det ham egne satte Væsen, vilde laane Plads i sin Stue til et Værk, som saa øiensynlig gik ud paa personlig Satire. Hovedfiguren er Gjertrud, som forestil1es ridende paa Udgangsøget med en Pileqvist i Haanden. I Baggrunden præsenteres Porten halv aaben. Man seer her Kunstneren selv hidse Gaardhunden, Griban, mod Hesten, som slaaer Bagenden høit i Veiret. Herved kommer den arme Pige i en høist beklagelig Forfatning og kan med Nød og neppe, ved at gribe fat i begge Hestens Øren, undgaae at glide ud over dens Hals og Hoved. Forfatteren har beklaget sig meget, at Kunstens Skranker ei tillod ham at tilkjendegive det Successive, ellers vilde han have fremstillet, hvorledes først hele Gjertruds Underdeel udgjorde en Kugleform, idet baade Been og Fødder, ligesom Lem-