Side:Efterladte Skrifter af Poul M Møller 1-3.djvu/435

Denne side er blevet korrekturlæst

Herpaa svarede Frits: "Hele Sagen er kortelig, at jeg var dødelig forelsket i Marie, og at jeg som [en ægte ulykkelig Elsker tog mig selv af Dage]."

[Det er ikke urimeligt, at denne Samtale er bleven afbrudt af Moderen, og at den Omstændighed, at det unge Par fandtes inden lukte Due, kan have givet Anledning til en komisk Forklaring. Derpaa er der formodentlig forefaldet flere Scener paa Ravnshøi. Den æsthetiske Frue tør have foredraget sin Theorie af Folkepoesien, og talt om Efterligning af samme, eller forelæst noget af Madame Cotins Romaner, hvorved Sophie falder i Søvn.

Omsider kommer den til Ballet bestemte Aften. Her har da varet Leilighed til at beskrive de ankommende Gjæster, iblandt hvilke Licentiaten maa have været, og hans Fætter Bertel. Den sidste kan vare kommen til Møllekroen for at besøge sin Fætter, muligt for at berette ham, at "han har faaet en Arv" og for at arrangere hans fremtidige Levemaade, og begge kunne, maaskee ved Foranledning af Frits, være komne med Møllerens Datter Marie. Det er i sin Orden, at Frits gjør Optøier paa Ballet og maaskee tillige af Jalousie over Sophie, drikker for meget; thi "Alle frie til hende paa Festen"[1]. Hun, som holdt af Komoedier,

  1. Den Lacune, hvis Indhold Ovenstaaende (som tildeels lader sig udlede af Fortællingen selv) skal tjene til at udfylde, er den betydeligste i Manuskriptet, og har idetmindste udgjort 4 Blade, men muligt ogsaa flere. Af et Brev fra Christian Winther har Udgiveren den Fornøielse at kunne meddele Følgende:
    "Indholdet af denne Lacune, saavel som Fritses første Sammenkomst med Candidaten, har Poul engang, da han boede hos Hegers ved Nørrevold, forelæst mig. Han greb et Par Blade af en i en Krog opstablet Dynge og læste, gaaende op og ned ad Gulvet, og jeg bemærkede, at det allerede maatte være blevet ham selv nyt; thi ved begge Scener brast han af og til ud i hiin ærligt meente smitsomme Latter, der var ham egen. Hvad jeg kan huske om Scenen paa Ballet er følgende: Efterat have dandset og drukket brav, maa Frits enten ved List eller ved en Hændelse have faaet en Rendezvous med Sophie udenfor den store Havesal, hvor Ballet maa tænkes holdt. En Trætte mellem de unge Folk — han er paatrængende uartig — om han vil kysse hende eller blot tage et Perlebaand fra hende, veed jeg ikke. Hun truer med at skrige, og da han ikke bryder sig om Trudselen, skriger hun ogsaa. Han flygter, formodentlig efter at have erobret Halsbaandet; thi hun indbilder de tilstrømmende Gjæster, at hun, ved at strøife Muren, paa et Søm har afrevet sit Perlebaand. De høflig forundrede Gjæster jage ved medbragte Lys forgjeves baade Perlerne og Sømmet paa Muren. Deres artige, men meget ubeleilige Spørgsmaal og Pigens knibske, ærgerlige og komisk lystige Svar concertere en Tid lang — og saa husker jeg ikke meer."