"Meget gjerne," sagde hun, "jeg skjenker to, men paa det Vilkaar, at De klinker til Forlig med den unge Mand."
"Af Hjertens Grund," sagde Forpagteren, "naar Frøken Sophie forlanger det, drikker jeg Dus med Rakkerens Dreng."
I begge sine sneehvide Hænder bragte Sophie to fyldte Glas. De tvende Modstandere stødte Rand mod Rand, tømte Vinen og omfavnede hinanden.
"See, nu er Alting godt, begyndte Mølleren; men jeg har idag slet ikke kjendt vores skikkelige Forpagter igjen, der førte saa skarp en Tale for en ringe Spøgs Skyld. Da lover jeg min Søn Frits, han har samme Sind, som jeg altid har havt, baade her og andensteds. Naar jeg har forseet mig mod Nogen, da har jeg villig givet ham al den Fyldestgjørelse, han forlangte. Men jeg har aldrig kunnet finde mig i, at Nogen har kastet mig sine Trumfer i Næsen, fordi han var i Forhaanden. Vi ere Alle Mennesker. Den Ene skal ikke bryste sig med høirøstet Tale, for at gjenne den Anden ind i et Musehul. Thi al vor Storhed er i Grunden kun Vind og Veir."
"Blodet kommer let i Kog," sagde Forpagteren, "naar man seer sit Liv sat paa Spil."
Der har vi det, svarede Molleren! det gaaer altid saaledes med Hjemfødninger. Du har været vant til at sidde bestandig hjemme for din Bordende og have Forordet, derfor kan du ikke vænne dig til at see Verden med Andres Øine. Fra det Stade betragter du det som en stor Begivenhed i Landet, om du fik et Skud i Hovedet i Stedet for i Kabudsen; men i Grunden gjorde det dog grumme liden Forandring i Verdens Gang, om der var en Forpagter meer eller mindre."
Efterat Tvisten var bilagt, blandede Mølleren og Forpagteren sig atter mellem de Jagende, men Frits ansaae det for en bedre Tidsfordriv at underholde sig med Damerne paa Terrassen. Fruen sagde til ham:
