Inden den Tid vil jeg gjøre Marie en ordentlig Kjærligheds-Erklæring. Jeg kan dog ikke ret nyde det friske Jagtliv, inden jeg har det fra Haanden. Derpaa vil jeg strax skrive det til min Onkel, og den 21de i næste Maaned vil vi holde Bryllup. Det skulde gjøre mig ondt, hvis ikke Valentin til den Høitid begav sig herud med sit hele Følge. Her var forgangen en Forvalter, som forærede mig et gandske fortrinligt Valdhorn. Jeg kan allerede ret taaleligt blæse Livjægernes Marsch derpaa. Det er mig en herlig Tidsfordriv at tage Tonerne derpaa om Aftenen i Skoven eller ved Søen. Jeg har ogsaa megen Moro af en tyk Pudelhvalp, der vralter omkring paa sine korte Been og tilhører Møllerens Dreng Peiter. Det koster mig meget Hovedbrud, hvorledes jeg skal faae det Dyr lært, at bringe hid. Den har allerede tygget mange Lommetørklæder itu for mig. Send mig endelig med næste Post Fichtes transcendentale Idealismus. Man maa dog have nogen Philosophie, at slaae sig igjennem Livet med. Det angrer mig, at jeg hørte Sibberns Forelæsninger saa høist forsømmelig. Nu kan jeg først ret studere. Jeg fik en usigelig Sindsro og Tilfredshed, siden min lykkelige Skjebne har ledet mig til min evig elskede Marie.
Nu har jeg længe nok i Livet sværmet,
Ret som en Fuglefjær for alle Vinde.
Naar jeg mig havde Lykkens Stjerne nærmet,
Jeg saae den som et Lys i Sumpen svinde.
Nu ligger jeg i Havnen trygt beskjermet,
Jeg fundet har en deilig Frelserinde!
Jeg aldrig faaer min Frydesang udsjunget,
Nu er min Rosenstok i Blomster sprunget!
Før ilede jeg snart blandt Skovens Hjorte,
I dyben Snee jeg fløitede paa Hunden;
Snart med Hyrdindens Lokker ravnesorte
Jeg spøgte ved en Hybenbusk i Lunden;
