Side:Efterladte Skrifter af Poul M Møller 1-3.djvu/365

Denne side er blevet korrekturlæst

Korn for dine Kyllinger du spreder;
Mon da ogsaa efter mig du leder?
Savner mig din stille Pigetanke?
Blonde Jomfru! ja, det er min Tro!

Men naar under Sommerfuglens Vinger
Pintselilien i Blomster springer,
Blinkende med Duggens klare Daab,
Mon da Skovens lille brune Flyver
Atter for den Længselsfulde lyver,
Naar om dig dens Nattefløite sværmer?
Rene Jomfru, nei, det er mit Haab!

Frits var ikke færdig med sin Vise, da han blev afbrudt af Bertel.

"Forskaan mig endelig for disse vaade Riim," sagde han, "du veed ikke, hvilken Pine det forvolder mig at høre derpaa. Mod min Villie bringes jeg til at bryde mit Hoved, for at holde fast paa Noget af disse spinkle Phantasier; men Alting forsvinder for min Betragtning, som en himmelfalden Sneeblomst paa den varme Haand. Dersom Nogen af Jer nogensinde har havt den skrækkelige Drøm, at det var ham paalagt, at bringe en fast usynlig Silketraad gjennem en londonsk Synaal af Størrelse som et Haar, da vil han kunne gjøre sig en Forestilling om min Qval, naar disse smaa Luftbilleder falde i min Synskreds. Jeg har mangen Gang i dannede Cirkler maattet staae til Skamme, fordi jeg er saa uskyldig, at jeg i denne Region slet ikke formaaer at gjøre Forskjel paa Godt og Ondt. For mit grove Blik flyder alt dette sammen til en poetisk Melkevei, uden at jeg kan gjøre Forskjel mellem de lumpne Drabanter og Fixstjerner af første Rang. Nei, der henne paa Veien kommer en rødmusset Bondedreng, som synger ret af Hjertens Grund. Lad os heller høre paa hans Viser; de have formodentlig et mere haandgribeligt Indhold."