Side:Efterladte Skrifter af Poul M Møller 1-3.djvu/346

Denne side er blevet korrekturlæst

og de styrtede ned ad Trapperne bag efter den gjæstfrie Vært, der bar en Flaske gammel Rom under Armen. Somme satte sig paa Stole, Somme paa opreiste Fjerdinger, og Somme strakte sig saa lange som de vare paa Grønsværet; men Alle drak med Graadighed af den glødende Theevandspunsch. Den oplivende Drik bragte snart Overgivenhed og høirøstet Underholdning tilveie.

"Havde vi nu den krøllede Frits" — yttrede En af Selskabet, da kunde vi være vis paa en herlig Aften."

"Han kommer vel sagtens," tog en Anden Ordet. "Han pleier sjelden at svigte, hvor han kan vente et godt Laug. Forresten er jeg langt fra at ansee hans Nærværelse for nogen særdeles Lykke. Jeg finder ingen Behag i at see mit Medmenneske saa reent berøvet al Selvstændighed. Det oprører mig tvertimod, at et Væsen, der er skabt i Guds Billede, driver omkring som en Bold for Tilfældet. Hvori bestaaer vel hans hele Elskværdighed? Han tænker aldrig et Døgn frem i Tiden, men taber sig med blind Ubesindighed i Øieblikkets Nydelse. Det er et af Tidens værste Tegn, at de Fleste snarest fatte Godhed for den Letsindige. Den charakteerløse Chamæleon, der bestandig antager sin Omgivelses Farver, bliver let Alles Afgud. De forgude den slappe Villie, fordi deres egen Afmagt i den ikke finder nogen ubeqvem Modstand. Nævn mig engang en eneste Fuldkommenhed hos dette Vidunder, hvem saa Manges Hjerter hænge ved."

"Sandt at sige," svarede den Første, Christian, "har jeg ondt ved at sige, hvorfor jeg har Godhed for ham. Jeg vil endogsaa troe, hans Levnet ikke saa gandske kan bestaae for en streng Sædelæres Domstol; derfor bliver han jo ligefuldt en elskværdig Selskabsbroder." Moralisten vilde tage til Gjen[mæle, men] — —[1] Christian fortsatte saaledes sin Tale til det øvrige Selskab:


  1. Her findes i Manuskriptet en Lacune af to Blade. Det sees let, at Indholdet har været en Fortsættelse af den begyndte Samtale om Frits saaledes, at de Talende (Moralisten Zacharias, den speculative "Tydsker" Bernhard, den følsomme Christian og den gjæstfrie Valentin) derved tillige fik Leilighed til at udfolde deres egne Charakterer.