FRU HENNINGS. 229
hende, i hvilke man forud mente hende vis paa Sejren. Dette Repertoire blev for Kunstnerinden ligesom en Række over hinanden kalkerede Figurer, og som naturligt var maatte det Billede af den unge Pige, som Fru Hennings skabte som sit Ideal, ved hver ny Optegning løbe Fare for at faa grovere Konturer og svagere Nuancer. Man frygtede ikke, at hendes Talent skulde blive manierert, fordi det besad en sart Ungdommelighed. Desuden var det dengang den økonomiske Bestyrelses Princip at udspille ethvert Stykke og udnytte ethvert Talent.
Fru Hennings fik Judita i Valgerda, Petrine i Den eneste Fejl og Antonie i Sparekassen: i hendes Fremstilling smaa kloge Høns alle tre. Muligvis havde hun kunnet betone det Heltemodige hos Judith og det Smaaborgerlige hos Antonie noget stærkere, men hun gengav saa korrekt netop det Ingénueagtige, Digterne havde ønsket, at Fremstillingen forsaavidt kunde kaldes fuldkommen. Andre Roller afstak tydeligere Grænserne for hendes Begavelse. Hun havde saaledes til sin anden Debut valgt sig Nancy Hardcastle i Fejltagelserne, og man erindrer maaske, at denne fine Frøken, for at prøve sin undselige Elsker, der siges mindre forknyt overfor Piger af lavere Stand, udklæder sig som Kælderpige og koketterer stærkt med den unge Mand, som viser sig at svare til sit Rygte. Fru Hennings omskabte sig med Lethed til en engelsk Frøken, der syntes skaaren ud af en keep-sake, men da hun skulde forvandles til en Kælderpige i Fieldings Stil, manglede hun baade Bredden, Lunet og Koketteriet.
Lignende Indvendinger kunde rejses mod hendes Fremstilling i Hertz' Amanda af Titelrollen, som er en dansk Efterdannelse af den Molière'ske Agnes. Amanda er en
