Side:Edvard Brandes - Dansk Skuespilkunst. Portrætstudier.djvu/195

Denne side er blevet korrekturlæst

186 KRISTIAN MANTZIUS.

butte Velgører, ligesom han ogsaa fortrinligt havde kunnet fremstille Titelrollen.

I vor Skuespilkunsts Historie indtager Mantzius en særegen Stilling. Han udgaar fra en Gruppe af Mænd, der besidde en stærkt begrændset Liberalisme og Dannelse, og som meget tidligt blive uproduktive, fordi deres Studium ikke svarer til deres Talent. De finder hurtigt selv, at de ere naaede saa vidt som de kan og bør. Der er en tæt Sammenhæng mellem Hostrups tidlige Ophøren som Skribent og Mantzius tidlige Stagneren i kunstnerisk Udvikling. Det gode Humør og den overlegne Satire fra den Tid, da de Unge havde Medbør eller i alt Fald mærkede, at Vinden snart bar med, tegnede sig i Mantzius' Kunst, som en lidt borneret Arrogance gav sit yderligere Præg. Men Enhver, der skaber en typisk Skikkelse, fortjener at nævnes med Ære i Kunstens Historie, og Mantzius' Lieutenant v. Buddinge vil blive reproduceret af vore komiske Kunstnere saalænge de Hostrupske Vaudeviller hævde deres Plads paa vor Nationalscene.