KRISTIAN MANTZIUS. 169
Faa Skuespillere have imidlertid nydt saa stor en Popularitet som Kristian Mantzius. Thi til den almindelige, som er fælles for Standen, kom nemlig en særegen, som beroede paa Mantzius' Forhold til Studenterforeningen. Selv Student var han fra først af optraadt i den af Hostrup nyvakte Studenterkomedie, et nøje Venskab knyttede ham til denne Digter og til de mest fremragende Medlemmer af Academicum, og han bevarede bestandig sin Kærlighed til den Vittighed og Form af Morskab, der herskede ved de kameratlige Gilder. Han havde selv bidraget til at give Studenterforeningen dens Karakter, til Gengæld havde han den bestandig i Ryggen, og hans Popularitet ude i Publikum fordobledes atter, fordi han var populær i den Forening, der i lang Tid gav Tonen an herhjemme.
Men han havde og al denne Folkeyndest Behov. Thi han besad et afgjort Talent til at lægge sig ud med alle dem, der vare ham overordnede, ja selv med dem, han skulde virke sammen med. Hans hele Maner gjorde ham temmelig ufordragelig i Omgang for kræsne Naturer, der ikke bestandig skimtede hans gode Hjærte bag hans fede Ord og halsstarrige Bornerthed. Hans Stridigheder med de hinanden afløsende Theaterdirektioner, som han efterhaanden var uéns med, vare yndede Samtaleemner i København, saameget mere som Mantzius gærne søgte den videst udbredte Offentlighed. Selv om den almindelige Mening gav ham Uret, led han ingen Skade derved, thi man morede sig over den eftertrykkelige Maade, paa hvilken han bed fra sig. Desuden have jo vore Theaterbestyrelser i lang Tid ingen Popularitet nydt blandt Publikum.
