148 JOACH. DAN. PREISLER.
som havde fældet Struensee, var ganske styret af »den lille Møllers« Luner.
Imod den fornemme Protektion kæmper den literære Indflydelse, som Holberg havde grundlagt og i lang Tid alene repræsenteret. Det vilde føre mig altfor vidt her at skildre Theatrets vekslende Forhold til den literære Opinion; en saadan Fremstilling vilde i Virkeligheden blive den Theaterhistoriens Filosofi, som Overskou, trods sit bindstærke Værk, ikke har leveret. Hvad det her kommer an paa er, at det unge Danmark med Rahbek og Pram i Spidsen, var stærkt engageret i alle Theatersager, at det besad megen Indflydelse paa Repertoire og Udførelse, og altid dannede Opinion i sceniske Anliggender. Rahbek, hans Venner og Tilhængere, udgjorde overfor Hofparkettet det kritiske Parterre; dem imellem laa det store Publikum, som ingen toneangivende Stemme besad, men morede sig og heundrede Skuespillerne, som de ikke omgikkes, Kritiken kunde de godt overlade til Rahbek, som ogsaa var Theateranmelder paa anden Maade end man er nutildags. Blot den Omstændighed, at han gik i Theatret hver Aften og anmeldte samme Forestilling mange Gange, viser, hvor ivrig han tog sig Opgaven. Men han havde heller ikke vanskeligt ved at holde Interessen vedlige, thi Repertoiret var fortrinligt og de sceniske Kræfter af saa høj Rang, som det kun sjældent lykkes at samle i et lille Land.
Repertoiret omfattede alle Holbergs Stykker og en stor Del af Molières, i hvert Fald de bedste, dernæst af fransk Literatur enkelte gode Sager af de saakaldte anden Rangs Mestre, af den borgerlige Skole (Collé, Sedaine, Destouches, Diderot). Man fulgte udmærket med. Barberen i
