69
ring saa’ meget fristende ud, og gik hen paa Siden af hende; men hun tilkastede ham et saa isnende fornærmet Blik — skønt han var en køn, velklædt Fyr — at han ingen yderligere Tilnærmelser vovede. Fru Baltzer var ikke saa dum, at hun nogensinde skulde sætte sit Rygte paa Spil ved et Gadens Eventyr.
Hun tog sit Uhr frem, et nydeligt lille Uhr med tre Diamanter paa Guldkapslen, vinkede ad en Droske, og med en inderlig Modbydelighed for at bringe sine rene Skørter i Forbindelse med dens snavsede Hynder satte hun sig op og gav Kusken Besked, medens den unge Mand, der i Frastand havde iagttaget hende, blev syg om Hjærtet, da han saa’ hendes smidige Legeme bugte sig ind ad den lave Dør.
Derinde sad hun og døsede, syslende uafbrudt med den samme Tanke. Hvorfor var hun dog en saa elendig Skuespillerinde? Hun begreb det ikke. Hun vidste med sig selv, at hun var en god Skuespillerinde — i Livet, og dér kunde gennemføre den Rolle, som hun lavede for sig selv. Derimod paa Scenen var
