58
Negere, det er den Onde knuse mig himmelsk« — og naar han naaede til Ministrene, blev han næsten alvorlig af djævelsk Haan. Han nævnte dem ved Fornavn — man havde altid den Fornemmelse, at han havde været Kammerat med alle højere Embedsmænd, civile og militære, i hele Landet — og erklærede højlydt, at Peter X og Søren Y var de værste Sjofelister og Vigtigmaas’er, der nogensinde havde faaet Lov til at sætte deres skidne Fødder paa ordentlig Jord, og at man langt hellere skulde taget et Par regederlige Tyveknægte fra Vridsløselille end disse Klodsmajorer.
»Skal man bestjæles af saadanne otte kgl. danske Jammerligheder, kan man saagu forlange, at de gør deres Rapserier og Fedterier uden alle disse elendige Dikkedarer med Kongens Ret og Fædrelandets Vel, der Gud hjælpe mig hænger mig i Halsen som mugne Æg.«
Men derpaa grinte han højlydt over, at den ene af disse otte »var bleven Elefant«:
»Tænk her i Landet, hvor vi Gud hjælpe mig ikke har andre Elefanter end de almindelige Borgmestre og Birkedommere — og nu gaar de andre syv og er rasende over, at de
