57
vise dem til en frugtsommelig Kone — og saa tror de, at de betyder noget — at de er store Mænd, fordi de regerer over halvfjerde Kontorist og skændes med et Folketing af kartoffelædende Seminarister og svedne Bønderbæster — sikken en Komedie« og hans gule Ansigt fortrak sig i Grin.
Dog ganske uudtømmelig i Skældsord og Vittigheder blev han, naar han kom ind paa sit specielle Felt, nemlig det militære. Hans Foragt steg, medens han talte og berustes af sine Ord, til en Lavine, der skyllede alt overende, Hæderlighed, Mod, Forstand, Humanitet — skyllede alle smaa og store Dyder bort fra Flaadens og Hærens Officerer. Han brølte af Grin, naar han tænkte paa en Sekondløjtnant, der indeksercerede sine Bønderkarle — han skoggerlo som Lucifer over de Officerer, der modtog Returkommission paa Kanoner fra Krupp — han efterlignede, saa godt hans stive Ben tillod det, de Flaadens Kaptejner, der spankulerede op og ned ad Dækket paa de Krigsskibe, der viste Flaget — »de viser Flaget, hvem Fanden bryder sig om at se det — fra Island til Vestindien — viser Flaget til de solgte
